I februar 2003 var jeg med David Rodgers, Steam Loco Safari Tours i en uge i Ukraine med Dzherelo-toget. Dzherelo er et ukrainsk selskab, som tilbyder et hoteltog, der kan køre rundt i Rusland og Ukraine (www.dzherelo.com.ua). John Poulsen (www.rail-tours.dk) tilbyder også ture til Ukraine, hvor man får muligheden for at køre med damp.
Konceptet fungerede således at vi overnattede i vores hoteltog, hvorefter vi brugte dagen på at køre rundt i togførervognen på et dampfremført godstog.
Dette gav mange super fotomuligheder. Om lørdagen anvendte vi vores hoteltog som fototog fremført af P36 0064.