 |
| Polen 2004 |
|
|
Efter en længere pause siden august 2000, syntes vi at tiden atter var inde til at besøge jernbanelandet Polen og som altid gik turen til jernbanemuseet Wolsztyn i den vestlige del af Polen. Byen ligger kun ca. 200 km syd for Swinoujcie, som kan nås med færge fra København. I Wolsztyn kører der dagligt 2-3 damplokomotiver i løb til Poznan og Leszno, som begge ligger omkring 75-80 km fra Wolsztyn. Der er med andre ord tale om helt pæne ture. Sikringsanlægget i Wolsztyn er fremstillet af Siemens i 1908. Og det var dengang man fremstillede kram, så det virker fint endnu. Fordelen er også at man bare skal skifte trådtrækket til armsignalerne i ny og næ. Ikke noget med relæ og chips, der bliver forældede. Og når IC4 ikke virker, ja så kører Ok22-31 bygget 1929 i Chrzanow bare derudaf. Forestil jer at stå en dejlig oktoberdag ved 11-tiden i den lille by Rakoniewiece. På stationen ringer strækningstelefonen og den fungerende får at vide at toget har forladt Wolsztyn. Der bliver trukket i et håndtag og vingen på indkørselssignalet går op på "Kør". Snart efter bliver freden brudt af en fløjte ude fra skoven og man kan så småt høre dampslagene fra formiddagstoget til Poznan i det fjerne. Maskinen Ol49-7 kommer ilende ud af skoven med sit tog bestående af 4 polske Bn-vogne. En Ol49 er en polsk efterkrigskonstruktion med højtliggende kedel, hjulstillingen 1-C-1 og små skråtstillede røgplader, der giver den et udseende som en racehest, der lægger ørerne tilbage, mens den galopperer. Toget nærmer sig hastigt perronen, hvor de rejsende venter og der bremses kraftigt. Efter toget er bragt til standsning, hiver den fungerende i et andet håndtag og udkørselssignalet går på "Kør" samtidig med at indkørselssignalet går på "Stop". De rejsende skynder sig ind og ud, mens kameraerne klikker oppefra læsserampen. "Objazd" råber togføreren og fløjter. Fyrbøderen har foretaget en indfyring under det korte ophold og lokoføreren åbner regulatoren helt. Under magtfulde dampslag accelererer Ol49-7 toget hurtigt op i fart. Signalvingen på udkørselssignalet går på "Stop" og freden sænker sig atter over den lille polske by, kun afbrudt af den danske bil, der med hvinende dæk om hjørnene og hunde, høns og børn flyvende til alle sider optager forfølgelsen af Ol49-7. Ja, så dejlig kan verden se ud på en polsk jernbanestrækning, der er udstyret som en jernbanestrækning skal være det. Dvs. med armsignaler, stangrækker, lave perroner, oprindelige stationsbygninger og ikke mindst damplokomotiver. |
After a break since august 2000, we thought that time had come to visit Poland again. As usual the visit went to the steam museum at Wolsztyn, convieniently located only 200 km's south of the harbour city of Swinoujcie, where the ferryboat from Copenhagen docks. Wolsztyn has 2-3 steams locos pulling trains to the cities of Poznan and Leszno every day. The runs are about 45-50 miles, so they're decently sized. The signals in Wolsztyn date from 1908 and built by Siemens. Back then signals were quality work, so they still function marvellously. And unlike modern signals with faulty electronic components, you just have to change the wire from the box to the signals once in a while to make the signals function perfectly. And when the new DMU-trains built by Ansaldo of Italy for Denmark doesn't work, well then Ok22-31 built 1929 by Chrzanow just rolls on. Imagine standing on the station platform at the small country village of Rakoniewice. The time is around 11 am on a lovely October day. The telephone rings in the station and tells the stationmaster, that the train has left Wolsztyn. A handle is pulled and the semaphore arm goes up to indicate that the distant is off. Soon a whistle and the sound of a steam locomotive nearing quickly can be heard from the forest close by us. The engine Ol49-7 is speeding into view with its train of 4 bogies. The train is nearing the platform, which has 5-6 travellers waiting for the train and is starting to brake. After stopping, the station master pulls another handle and the home semaphore allows the train to continue to the next station down the line. The conductor yells "Objazd" and blows his whistle. The fireman has filled the firebox during the short stop and the engine driver opens the regulator fully. With powerful exhaust Ol49-7 quickly accelerates its train to the maximum speed allowed on the line. Soon peace is restored in the village, except for the squealing tires of the Danish car, which sets off in pursuit of Ol49-7. Such is the way of life on a Polish railway line, equipped like a railway should be with manned stations, semaphore signals and STEAM LOCOMOTIVES. |
